Menu

Sejr i pokalen over Skødstrup SF (S2) efter forlænget spilletid

image Foto: Allan Firgaard Jespersen
FC Djursland
28. juni 2020 kl. 17:49
I går lørdag avancerede hajerne sig til næste runde af Sydbank Pokalen 2020/21 med en sejr over Skødstrup SF efter scoringer af to U19-spillere, der rykker op på seniorholdet efter sommer.

Vi mødte i går en modstander fra toppen af Serie 2 på en varm og trykkende sommerdag. Skødstrup SF spillede friskt til med stort mod og god energi hele vejen igennem. Det var en flot kulisse med stor opbakning til begge hold, inden sommerferien står for døren efter en ultrakort forårssæson.

Stadionbanen bar præg af den sidste periodes sommervejr, hvilket gav en livlig kamp. Det var i særdeleshed en "rigtig pokalkamp" med flere god scoringsmuligheder til begge hold, hvor vi tilskrev os de fleste chancer, idet vi som ventet var mest boldbesiddende. Dette var dog ikke nok i dagens kamp. Vi var på overarbejde, og det blev først afgjort i den forlængede spilletid.

Vores scoringer blev sat ind af de to U19-spillere fra årgang 2001, Emil Sander og Nicklas Sloth, som efter sommerferien spiller seniorfodbold.

Ordinær spilletid:
1-0 efter 11 min. - Skødstrup SF

1-1 efter 55 min. - Emil Sander

Forlænget spilletid:
1-2 efter 96 min. - Nicklas Sloth

Næste runde af Sydbank Pokalen afvikles efter sommerferien. Lodtrækningen finder sted i august, og spilledatoen bliver i starten af septemer. Udsigten til den nye Danmarksserie-sæson er dog lidt kortere med første spillerunde den 15. august.